Program for Kongeparrets sommertogt 2024 (2024)

D.M. Kongen og Dronningen indleder togtet den 19. august i Bornholms Regionskommune, hvorefter Kongeparret besøger Ærø Kommune den 20. august og Assens Kommune den 21. august. Årets sommertogt afslu*ttes med besøg i Vejle Kommune den 22. august.

Siden Christian 9.s tid har Kongeskibet om sommeren været benyttet til togter til forskellige danske byer, og med Kongeskibet Dannebrog som residens har den kongelige familie gennem årene besøgt store dele af Kongeriget. Traditionen er siden blevet videreført af Christian 10., Frederik 9., H.M. Dronning Margrethe og nu også Kongeparret.

Program

Der tages forbehold for eventuelle justeringer af programmet.

Sommertogt i Bornholms Regionskommune mandag den 19. august 2024

Ankomst til Rønne Havn
Kl. 10.00
Kongeparret ankommer med Kongeskibet Dannebrog til Honnørkajen i Rønne Havn. Her modtages Deres Majestæter af blandt andre borgmester Jacob Trøst. Der udbringes et nifoldigt leve, og Den Kongelige Livgardes Musikkorps spiller ”Kong Christian”.

Karetkørsel i Rønne
Kl. 10.30
Kongeparret kører sammen med borgmester Jacob Trøst i karet gennem Rønne by til Rønne Theater med eskorte af Gardehusarregimentets Hesteskadron.

Officiel modtagelse på Rønne Theater
Kl. 10.50
På Rønne Theater holder borgmester Jacob Trøst en officiel velkomsttale for Kongeparret og præsenterer medlemmer af kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune.Rønne Theater er Danmarks ældste fungerende teater og kunne i 2023 fejre 200-års jubilæum.

Besøg på Bornholms Center for Kunsthåndværk, Grønbechs Gård i Hasle
Kl. 11.35
Kongeparret ankommer til Bornholms Center for Kunsthåndværk, Grønbechs Gård og modtages af centerleder Lene Havtorn Larsen. Bornholms Center for Kunsthåndværk, Grønbechs Gård er et udstillingssted for Bornholmsk kunsthåndværk af keramik, glas, tekstil, træ og metal.
Under besøget får Kongeparret en introduktion til ”Bornholm as World Craft Region” og deltager i en rundvisning på Grønbechs Gård. Undervejs får Deres Majestæter fortalt om udvalgte kunstværker i udstillingen ”Marguerit”.

Vandretur fra Ekkodalen til Hareløkkerne
Kl. 12.35
Kongeparret deltager i en vandretur gennem Ekkodalen til Hareløkkerne. Ved ankomsten til Ekkodalen bliver Deres Majestæter modtaget af skovrider Søren Friese. Ekkodalen er Bornholms største sprækkedal, der strækker sig ca. 2 km gennem Almindingen.

Besøg ved Food Bornholm og frokost i Hareløkkerne
Kl. 13.15
Kongeparret ankommer til bålpladsen ved Hareløkkerne og modtager en introduktion til virksomheden Food Bornholm, der producerer bælgfrugtsprodukter. I Food Bornholm er 15 lokale landmænd gået sammen om at dyrke og forarbejde quinoa, linser, amaranth og kikærter med formålet at skabe en planteproduktionsenhed, der kan levere fremtidens grønne fødevarer.
Undervejs vil formand for bestyrelsen i Food Bornholm Christian Møller Holm og bestyrelsesmedlem Kristen Harild fortælle om idéen bag virksomheden og fremvise udvalgte produkter.
Efterfølgende er Bornholms Regionskommune vært ved en frokost i bålhytten ved Hareløkkerne.

Besøg i Østerlars Kirke
Kl. 14.40
Kongeparret ankommer til Østerlars Kirke i Gudhjem og modtages af menighedsrådsformand Erling Aabye Dam og sognepræst Tina Ravnsbjerg Damholt, hvorefter kirkens børnekor vil fremføre sang.
Østerlars Kirke er den største og ældste af Bornholms fire rundkirker. Under besøget deltager Kongeparret i en rundvisning i kirken og vil blandt andet få fortalt om kirkens kalkmalerier samt få lejlighed til at se besigtige kirkens stokværk.

Besøg ved Det Gamle Elværk - Baltic Energy Island
Kl. 15.35
Det Gamle Elværk i Rønne blev opført i 1911 og danner i dag ramme om projektet ”Energiø Bornholm” og Fonden Baltic Energy Island’s udstilling og aktiviteter med fokus på vindenergi og den grønne omstilling.

Ved ankomsten til Det Gamle Elværk bliver Kongeparret modtaget af direktør for Baltic Energy Island Søren Møller Christensen, rektor for DTU Anders Overgaard Bjarklev og bestyrelsesformand for Baltic Energy Island og direktør for Bornholms Energi og Forsyning Claus M. Andersen.

Under besøget vil Kongeparret få et indblik i projektet ”Energiø Bornholm”, der har til formål at udvikle Bornholm til Europas førende knudepunkt for test og implementering af energiteknologier og energisystemer. Fonden Baltic Energy Island arbejder for, at ”Energiø Bornholm” kan skabe lokal vækst og være afsæt for uddannelse og innovation i samarbejde med DTU, der vil etablere et internationalt uddannelses- og innovationsmiljø Det Gamle Elværk i Rønne.

Reception på Kongeskibet Dannebrog
Kl. 18.30
Kongeparret afholder reception for indbudte gæster på Kongeskibet Dannebrog i Rønne Havn.

Sommertogt i Ærø Kommune tirsdag den 20. august 2024

Ankomst til Marstal Havn på Ærø
Kl. 13.00
Kongeskibet Dannebrog ankommer ud for Marstal Havn på Ærø. Kongeparret bliver sejlet i chalup til Paketkajen i Marstal Havn, hvor blandt andre borgmester Peter Hansted byder Deres Majestæter velkommen. Ved modtagelsen udbringes et nifoldigt leve, og Søværnets Tamburkorps spiller ”Kong Christian”. Herefter ledsages Kongeparret langs havnen via Honnørkajen, Pakhusvej og Havnegade til Motorfabrikken Marstal ved Eriksens Plads.

Officiel modtagelse på Motorfabrikken Marstal
Kl. 13.25
Ved ankomsten til Motorfabrikken Marstal bydes Kongeparret velkommen af ejerne Nina Rydahl Andersen, Julie Skaar og Lone Søndergaard. Kongeparret får en kort introduktion til den 120 år gamle fabrik, der fra 1934-1995 fremstillede benzinmotorer til fiskejoller over hele rigsfællesskabet. I 2007 købte de tre hjemvendte marstallerkvinder den nedslidte fabrik og har skabt et kulturelt kraftcenter, tilflyttermagnet og senest FabLab Ærø.

Derefter holder borgmester Peter Hansted en officiel velkomsttale i maskinhallen for Kongeparret og præsenterer kommunalbestyrelsesmedlemmerne i Ærø Kommune.

Besøg på elfærgen ”Ellen” i Søby Havn
Kl. 14.50
Kongeparret modtages i Søby Havn ved elfærgen ”Ellen” af konstitueret transportdirektør Thomas Johannes Norrild, chefkaptajn Kim Søgaard og lektor ved Marstal Navigationsskole Henrik Hagbarth Mikkelsen. Herefter får Deres Majestæter en rundvisning på elfærgen. ”Ellen” blev sat i drift i 2019 på ruten mellem Søby på Ærø og Fynshav på Als. Den er verdens længst rækkende elfærge med en rækkevidde, der i 2019 var syv gange længere end nogen anden fuldelektrisk bilfærge.

Besøg på Søbygaard
Kl. 15.30
Ved den gamle herregård Søbygaard fra 1580 byder leder Stine Spørring Kongeparret velkommen sammen med formand for Søbygaard Karen Margrethe Fabricius og formand for Søbygaards Venner Elsebeth Knudsen. Stedet blev bygget som jagtslot af hertug Hans den yngre. I dag er stedet Ærøs besøgscenter for Geopark Det Sydfynske Øhav, som er en del af UNESCO Global Geopark. Efter velkomsten får Kongeparret en rundvisning på Søbygaard, hvor der er aktiviteter på gårdspladsen.

Vandretur i Voderup Klint
Kl. 16.15
Kongeparret bliver modtaget ved Voderup Klint af geolog i Geopark Det Sydfynske Øhav Line Bruun Nicolaisen og skovrider ved Naturstyrelsen Jakob Harrekilde Jensen. Voderup Klint ligger på Ærøs sydkyst og er en del af Geopark Det Sydfynske Øhav, som er UNESCO-udnævnt. Deres Majestæter får en guidet vandretur rundt i området.

Spadseretur fra Ærøskøbing Torv til Ærøskøbing Havn
Kl. 17.00
Kongeparret spadserer fra Ærøskøbing Torv til Ærøskøbing Havn ledsaget af borgmester Peter Hansted og 1. viceborgmester Hans Peter Rønn Bolding. Byen er én af Danmarks bedst bevarede 1700-tals byer, og i 2002 fik Ærøskøbing tildelt en Europa Nostra Pris for bevaring af europæisk kulturarv. Undervejs gør Deres Majestæter et kort stop ved det lokale whiskydestilleri Ærø Whisky.

Reception på Kongeskibet Dannebrog
Kl. 18.30
Kongeparret afholder reception for indbudte gæster på Kongeskibet Dannebrog i Ærøskøbing Havn.

Sommertogt i Assens Kommune onsdag den 21. august 2024

Ankomst til Assens Havn
Kl. 10.00
Kongeparret ankommer med Kongeskibet Dannebrog til Midtermolen i Assens Havn. Her modtages Kongeparret af blandt andre borgmester Søren Steen Andersen. Der udbringes et nifoldigt leve, og Slesvigske Musikkorps spiller ”Kong Christian”.

Karetkørsel i Assens
Kl. 10.30
Kongeparret kører sammen med borgmester Søren Steen Andersen og ægtefælle i karet gennem Assens bys hovedgade til Assens Rådhus med eskorte af Gardehusarregimentets Hesteeskadron.

Officiel modtagelse på Assens Rådhus
Kl. 10.55
På Assens Rådhus holder borgmester Søren Steen Andersen en officiel velkomsttale for Kongeparret og præsenterer byrådsmedlemmer og direktionen i Assens Kommune for Kongeparret. I 2011 blev Assens nye Rådhus indviet i den tidligere Sukkerfabrik. Assens Sukkerfabrik og dens fire saftstationer er opført i 1883-1884. Sukkerfabrikkens ældste bygninger er tegnet af arkitekt Ove Petersen. Den store skorsten på 60 meters højde er omdrejningspunkt og vartegn for bygningen og for byen - og kan ses på lang afstand.

Besøg på Peter Willemoesskolen
Kl. 11.50
Ved Peter Willemoesskolen modtages Kongeparret af skoleleder Thomas Lykkegaard Pedersen og en elev fra Rettighedsrådet. På skolen går 200 elever fra 13 forskellige nationer. Skolen er certificeret som Unicef Rettighedsskole. Elever fra Rettighedsrådet fortæller Deres Majestæter om, hvordan skolen arbejder med børn og unges rettigheder og vilkår, så det mærkes i hverdagen.
Hendes Majestæt besøger også skolens lektiecafé, som Røde Kors Assens gennem flere år har drevet. Samtidig får Kongen lejlighed til at møde fodboldholdet Assens FC Optimus, som består af 28 elever med særlige behov, der til dagligt går på Pilehaveskolen i Assens.

Besøg i Lundagerskov
Kl. 12.45
Skovrider fra Naturstyrelsen, Jakob Harrekilde, og afdelingsleder i Miljø og Natur i Assens Kommune, Kim Walsted Knudsen, modtager Kongeparret ved Lundager Skov. Kongeparret hører om skovrejsningsprojektet og partnerskabet mellem Naturstyrelsen, Assens Forsyning A/S og Assens Kommune. Skovrejsningen har bidraget til øget grundvandsbeskyttelse samtidigt med, at området kan anvendes til rekreative formål for offentligheden. Desuden får Kongeparret fortællingen om Assens Kommunes arbejde med udtagning af lavbundsjorde kaldet ”Assens-Modellen”. Assens Kommune har netop modtaget KL’s Klimapris ’24 for modellen. Kongeparret planter et træ i Lundager Skov.

Besøg og frokost på Skovpavillonen
Kl. 13.15
Assens Kommune er vært ved en officiel frokost på Skovpavillonen. Ved ankomsten spiller Assens Harmoniorkester, og Kongeparret bydes velkommen af Stig Nør Larsen og Hanne Plechinger fra Helnæs Mølle Outdoor & Ferieboliger. Skovpavillonen er fra 1881 og en ikonisk bygning i Assens. Til frokosten vil Assens Syngedrenge synge.

Besøg i Assens Forsyning - Forsyningsparken
Kl. 14.30
Ved besøget hos Assens Forsyning – Forsyningsparken modtages Kongeparret af bestyrelsesformand John Buur Christiansen og direktør Henrik Gregers Boesen. Her får Deres Majestæter en rundvisning og introduceres til, hvordan Assens Forsynings nye højteknologiske, klimavenlige samt miljø- og energieffektive rensningsanlæg af spildevand fungerer og bidrager til et bedre miljø. Foruden spildevandshåndtering, producerer det nye anlæg også biogas.

Kongeparret får desuden et indblik i skoletjenesten Kredslab, som er forsyningens nye lærings- og formidlingsforum. Kredslab skal gennem konkrete og praktiske forsøg og undervisning øge børn og unges forståelse for, hvordan kritisk infrastruktur bidrager til en grønnere udvikling til gavn for mennesker, dyreliv og miljø.

Besøg hos WaterCare
Kl. 15.15
Kongeparret bydes velkommen ved virksomheden WaterCare af stifter og direktør Henrik Rønnest og direktør Nick Rønsner. WaterCare er Danmarks førende virksomhed inden for produkter, der renser spildevand og regnvand. Virksomheden har desuden et særligt fokus på social ansvarlighed.

Under besøget får Deres Majestæter en rundvisning i produktionshallen og hører om, hvordan WaterCares specialiserede produkter bidrager til at forbedre miljøet i de danske fjorde, vandløb og andre recipienter.

Købstadsvandring i Assens
Kl. 15.50
Kongeparret modtages i Plums Gård af museumschef Johan Møhlenfeldt Jensen og museumsinspektør Ingrid Vatne fra Museum Vestfyn. På købstadsvandringen får Deres Majestæter en fortælling om Assens bys historie, som går helt tilbage til Frederik 1., der bekræftede byens købstadsprivilegier i 1524 til i dag, hvor Assens fejrer købstadens 500-års jubilæum. Turen starter i Plums Gård - én af Assens mest velbevarede købmandsgårde og forbi Museum Willemoesgaarden fra 1600-tallet. Bygningen har sit navn efter den lokale søhelt Peter Willemoes (1783-1808), som blev født i bygningen.

Byvandringen slu*tter ved Kulturkajen, der er Assens tidligere Rådhus, men i dag huser flere forskellige funktioner blandt andet Assens Bibliotek. Her får Kongeparret en afslu*ttende fortælling om den transformation, Assens by aktuelt er i gang med.

Reception på Kongeskibet Dannebrog
Kl. 19.30
Kongeparret afholder reception for indbudte gæster på Kongeskibet Dannebrog i Assens Havn.

Sommertogt i Vejle Kommune torsdag den 22. august 2024

Ankomst til Vejle Havn
Kl. 10.00
Kongeparret ankommer med Kongeskibet Dannebrog til Vejle Havn. Her modtages Kongeparret af blandt andre borgmester Jens Ejner Christensen. Der udbringes et nifoldigt leve, og Prinsens Musikkorps spiller ”Kong Christian”.

Officiel modtagelse på Vejle Rådhus
Kl. 10.40
På Vejle Rådhus holder borgmester Jens Ejner Christensen en officiel velkomsttale for Kongeparret og præsenterer medlemmerne af byrådet i Vejle Kommune. Ved den festlige ankomst vil der være Egtvedpiger klædt i traditionelle dragter foran rådhuset. Vejle Rådhus er et nygotisk bygningsværk opført i 1878-1879 af arkitekt Carl Lendorf. Rådhuset gennemgik en restaurering i 1919-1920 af arkitekt Martin Nyrop.

Besøg på Kong Gauers Gård
Kl. 11.40
Ved Kong Gauers Gård bliver Kongeparret modtaget af velfærdsdirektør i Vejle Kommune Anne Mette Lund og dagsinstitutionsleder Mette-Lise Larsen. Kong Gauers Gård er daginstitution og plejehjem i én og samme bygning med fælles arealer og aktiviteter for børn og ældre. Kongeparret får en rundvisning og oplever blandt andet, hvordan børn og ældre er sammen om aktiviteter i beautyrummet, fælleskøkkenet og til sang og leg i Kongesalen.

Besøg og frokost på Fjordenhus
Kl. 12.50
Fjordenhus er Vejles ikoniske bygning på havnen designet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson. Kongeparret bliver modtaget af borgmester Jens Ejner Christensen og går over broen til Fjordenhus, hvor Vejle Kommune er vært ved en officiel frokost.

Besøg hos Welcon
Kl. 15.00
Kongeparret bliver ved ankomsten til virksomheden Welcon i Give modtaget af administrerende direktør Jens Pedersen. Deres Majestæter bliver introduceret til virksomheden, der primært laver nøglefærdige tårnkonstruktioner af stål i stor skala til den internationale vedvarende energisektor baseret på vindmøller. I Welcons 60.000 m2 store produktionshaller vil Kongeparret i Svejsehallen se, hvordan de meget store stålkonstruktioner bliver produceret, mens Deres Majestæter efterfølgende i Montagehallen vil se monteringen af tekniske installationer i de store tårnkonstruktioner.

Besøg i Vejle Klimapark og Den Flydende Kajakklub
Kl. 16.10
Kongeparret bliver ved Vejle Klimapark modtaget af kommunaldirektør Niels Ågesen. Området omkring klimaparken rummer mange forskellige funktioner og boligformer. Her ligger bl.a. Rødkilde Gymnasium, alment boligbyggeri og private boliger. Parken er en vigtig del af byens klimasikring. Kongeparret møder stadsarkitekt i Vejle Kommune Lisbeth Wolters, som fortæller om Kunstværket HavObservatoriet, der er det første af en række kunstværker i Vejle Ådal og Fjord under projektet ”Byen, Vandet og Kunsten”.

Herefter præsenteres Kongeparret for to gymnasieelever og rektor for Rødkilde Gymnasium Kristine Kortnum, der under en kort gåtur til Den Flydende Kajakklub fortæller om gymnasiets aktive brug af byen og fjorden. På Den Flydende Kajakklub fortæller gymnasieelever om undervisningen i marinebiologi. Deres Majestæter sejler fra Den Flydende Kajakklub i chalup langs lystbådehavnen til Kongeskibet Dannebrog.

Reception på Kongeskibet Dannebrog
Kl. 19.30
Kongeparret afholder reception for indbudte gæster på Kongeskibet Dannebrog i Vejle Havn.

Program for Kongeparrets sommertogt 2024 (2024)
Top Articles
What Happened to Micah Bigelow? An In-Depth Look at the Fatal Car Accident That Claimed the Life of Florida Man- [2023 Updation]! - True Qube
Micah Bigelow Wiki, Bio, Wife, Age, Height, Obituary, Death - Pop Creep
Cpmc Mission Bernal Campus & Orthopedic Institute Photos
Knoxville Tennessee White Pages
Can ETH reach 10k in 2024?
Watch Mashle 2nd Season Anime Free on Gogoanime
35105N Sap 5 50 W Nit
Toyota gebraucht kaufen in tacoma_ - AutoScout24
Mylife Cvs Login
Baseball-Reference Com
U.S. Nuclear Weapons Complex: Y-12 and Oak Ridge National Laboratory…
Qhc Learning
Directions To O'reilly's Near Me
Chile Crunch Original
Morgan And Nay Funeral Home Obituaries
Money blog: Domino's withdraws popular dips; 'we got our dream £30k kitchen for £1,000'
How To Cut Eelgrass Grounded
Brett Cooper Wikifeet
Napa Autocare Locator
Tinker Repo
Hyvee Workday
How your diet could help combat climate change in 2019 | CNN
Gina Wilson All Things Algebra Unit 2 Homework 8
E32 Ultipro Desktop Version
Craigslist List Albuquerque: Your Ultimate Guide to Buying, Selling, and Finding Everything - First Republic Craigslist
Kimoriiii Fansly
1979 Ford F350 For Sale Craigslist
Masterbuilt Gravity Fan Not Working
Royalfh Obituaries Home
Ullu Coupon Code
Ncal Kaiser Online Pay
A Man Called Otto Showtimes Near Carolina Mall Cinema
Taylored Services Hardeeville Sc
RUB MASSAGE AUSTIN
Scottsboro Daily Sentinel Obituaries
How much does Painttool SAI costs?
Fapello.clm
Gold Dipping Vat Terraria
Keir Starmer looks to Italy on how to stop migrant boats
2 Pm Cdt
Alpha Labs Male Enhancement – Complete Reviews And Guide
Ucla Basketball Bruinzone
Huntsville Body Rubs
Amateur Lesbian Spanking
Syrie Funeral Home Obituary
Food and Water Safety During Power Outages and Floods
Definition of WMT
How to Do a Photoshoot in BitLife - Playbite
Free Carnival-themed Google Slides & PowerPoint templates
How to Get a Check Stub From Money Network
683 Job Calls
Att Corporate Store Location
Latest Posts
Article information

Author: Pres. Lawanda Wiegand

Last Updated:

Views: 6404

Rating: 4 / 5 (51 voted)

Reviews: 82% of readers found this page helpful

Author information

Name: Pres. Lawanda Wiegand

Birthday: 1993-01-10

Address: Suite 391 6963 Ullrich Shore, Bellefort, WI 01350-7893

Phone: +6806610432415

Job: Dynamic Manufacturing Assistant

Hobby: amateur radio, Taekwondo, Wood carving, Parkour, Skateboarding, Running, Rafting

Introduction: My name is Pres. Lawanda Wiegand, I am a inquisitive, helpful, glamorous, cheerful, open, clever, innocent person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.